
foto: Gitte Lotinga
Om mig
For cirka 7 år siden fandt jeg en form for ro, jeg aldrig tidligere havde oplevet. En dyb, nærende ro, der kom, da jeg blev ført ned i min krop af en psykoterapeut. Det gjorde stort indtryk på mig, og min nysgerrighed var vakt. Jeg startede derfor rejsen mod selv at kunne genskabe denne form for ro inden i mig.
Siden da har jeg både personligt og gennem uddannelser, haft fornøjelsen af at beskæftige mig med temaer som indre ro, livsglæde, relationskompetence og følelsen af livsmestring.
Mit navn er Mette Lotinga og jeg er uddannet relations- og familierådgiver fra Blackbird Institute ved Fie Hørby. Jeg har efterfølgende efteruddannet mig til Nervesystems terapeut hos Annemarie Clement.
Jeg er optaget af hvordan vi kan være i verden på en livfuld og selvomsorgsfuld måde, forbindelse mellem krop og sind, familieliv og relationer. Jeg elsker at se mennesker folde sig ud - og så er jeg vild med at skabe magi i livet med små hverdagseventyr.
Hos mig handler alt om kontakt - kontakt til os selv - både krop og hoved - og til hinanden.
Jeg tror på, at vores krop er vores mest pålidelige navigatører i livet, vores indbyggede GPS’er, der kan guide os hver eneste dag - hvis vi giver os tid til at mærke og sanse.
Når vi har travlt i livet - i hverdagen med ting vi gerne vil, skal eller bør, har de fleste af os en tendens til at miste fornemmelsen af kroppen og leve ud fra logik og strategi. Ikke sjælden kan vi miste forbindelsen i sådan en grad, at vi begynder at søge efter vores svar udenfor os selv. Det kan ofte medføre en følelse af utilfredshed og uro.
Hos mig er det vigtigste at du mærker kroppen og livet indefra - for derved at blive tydeligere for dig selv - det gælder hvad end du kommer til samtaler eller kropsbehandlinger. For når vi kan mærke os selv, giver det os mulighed for fx. at registrerer vores egne behov og grænser og derved giver det os mulighed for at tage ansvar for vores indre tilstand og lave de nødvendige regulere og doseringer i dagligdagen og i livet. Til glæde for både os selv men så sandelig også vores børn, familier, venner, ja faktisk alle vi er i relation med.
Vores session sammen, tager altid sit udgangspunkt i dine værdier og ønsker, jeg tror på det er inden i dig svarene skal findes.
Jeg glæder mig til at møde dig og støtte dig i mødet med dig selv - gerne tilsat en kæmpe portion selvomsorg ❤️
Jeg er født i 1978 og har en dejlig lille familie, som består af min mand og vores to børn, en dreng fra 2012 og en pige fra 2014.
Mit CV
Jeg holder af en varieret hverdag. Udover at være selvstændig Nervesystemsterapeut og relations- og familierådgiver, arbejder jeg på deltid som socialpædagog med unge indenfor specialområdet. Det er et job, jeg har haft siden 2008 og et arbejde der gør mig rigtig glad. Jeg er instruktør i mindfulnessinspirerede aktiviteter og i japansk skovbadning hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Her begyndte jeg i sommeren 2022.
Nervesystemsterapeut. Efteruddannelse hos Annemarie Clement 2024
Relations- og familierådgiver. Certificeret fra Blackbird Institute 2022
Japansk Skovbadningsinstruktør. Uddannet ved Elizabeth Heindorffi 2022
Living Yolates Teacher. Certificeret ved Mikkala Marilyn Kissi 2020
Immersion in Living Yolates. Grunduddannelse ved Mikkala Marilyn Kissi 2019
Blackbird Institute. Assistent 2018-2022
Relations kompetence. Uddannet fra Blackbird Institute
Pædagog. Studerede på Strandvejens Pædagogseminarium 2007